Bjergvandring til Pico Mijas
Vandretur til det Pico Mijas, det højeste punkt i Sierra de Mijas
Bjergtoppen. Der er noget dragende ved en bjergtop. Man skal derop. Pico Mijas er det højeste punkt i Sierra de Mijas, så selvfølgelig skal man derop.
Hvis man kan. Det er ikke nogen let tur. Den er lang, 7 timer tog det os. Og vi "snød" endda lidt ved at starte fra Cantera de los Arenales, hvilket sparede os for 200 højdemeter.
Opturen gik forholdsvis glat og kan anbefales. Men nedturen var hård. Måske fordi vi valgte at følge den orange sti ned. Den er stejl og med rullesten det meste af vejen ned. Det gør nas i knæene. Vi kunne have fulgt en mere østlig nedtur, delvist ned ad den blå sti. Den er måske lettere. Vi har dog ikke prøvet den endnu.
Højdepunkter på turen:
- Toppen. Pico Mijas.
- Gode udsigter både mod syd over Mijas Pueblo, Solkysten og Middelhavet og mod nord over dalen Valle de Guadalhorce.
- Smuk natur på nordsiden af bjergene, meget anderledes end på sydsiden, mere lignende Norge.
- Mulig afstikker til den gamle mine, Mina Pompeyo - se under Carril Nuevo-turen.
- Et desværre lidt forstemmende syn på bjergene efter den voldsomme skovbrand i juli 2022 - se under Carril Nuevo-turen.
Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb). Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 4-10 MB hver, kan tage lang tid at downloade!
Klik her for at se alle billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation. Du kan også se billedkarrusellen fra de enkelte billeder nedenfor ved at trykke på denne ikon i linjen under billedet:
Afgang mod toppen
Vandretur til Pico Mijas, toppen af Sierra de Mijas, med start her ved p-pladsen i Cantera de los Arenales, hvor vi kørte op med taxa fra Mijas.
Vi er her 640 m.o.h., og første del går vi ad grusvejen Pista Arenales, der starter ved porten lidt til højre i billedet.
Cantera de los Arenales, marmorbruddet, der i dag er omdannet til et rekreativt område.
Ad grusvejen Pista Arenales og Pista Chaparral
Vejskiltene i passet Puerto de la Graja oven for marmorbruddet Cantera de los Arenales.
Vi gik videre ad grusvejen Pista Arenales til venstre, mod Mijas.
Grusvejen Pista Arenales snor sig op af bjerget fra Cantera de los Arenales. Her ses/skimtes 4 niveauer af vejen.
Udsigt fra Sierra de Mijas over dalen Valle del Guadalhorce mod nord.
Vi gik væk fra grusvejen Pista Arenales ad en mindre vandresti, der fulgte grusvejen på nordsiden hen til kort efter Pista Arenales deler sig i to, Carril Nuevo på sydsiden af Sierra de Mijas (oven for Mijas Pueblo) og Pista Chaparral på nordsiden (mod Alhaurin el Grande).
PS: Denne afstikker anbefales ikke lige i øjeblikket, hvor dette område blev brændt af i juli 2022. Følg i stedet grusvejen. Den kan man stadig se, modsat denne sti.
Her kommer vandrestien op på Pista Chaparral, kort efter starten af denne grusvej.
På grusvejen Pista Chaparral så vi første gang målet for dagens vandring, Pico Mijas, med de meteorologiske målestationer på toppen.
Her kommer vandrestien fra passet Puerto Málaga (som den blå vandresti fra Mijas fører op til) ned til grusvejen Pista Chaparral.
Mærkelig nok er der her ikke nogen vejviser op til Puerto Málaga, måske fordi vi her står i Alhaurin el Grande Kommune, mens Puerto Málaga ligger på grænsen til Mijas Kommune.
Udsigt over dalen Valle del Guadalhorce fra grusvejen Pista Chaparral.
Ankommet til passet Puerto de la Encina, hvor vandrestien op til Pico Mijas går op fra grusvejen Pista Chaparral.
Mærkeligt igen: Der er heller ikke her nogen vejviser mod Pico Mijas.
Opstigning mod Pico Mijas
På vej op ad vandrestien mod Pico Mijas. Stien er ikke for svagtgående.
Udsigt over dalen Valle del Guadalhorce fra vandrestien op mod Pico Mijas.
Så er vi ved at være tæt på Pico Mijas med de mange meteorologiske installationer.
Så er vi lige akkurat kommet ind i Mijas Kommune med de mere tydelige vejskilte, her for den orange sti Sendero Pico Mijas fra passet Puerto Colorao mellem Mijas Pueblo og Voltocado op til Pico Mijas.
Op tog vi genvejen i baggrunden, men kom tilbage ned via den regelrette sti til højre.
På Pico Mijas
Det sidste stykke op til toppen er en asfaltvej, dog kun til arbejdskørsel.
Selfie fra Pico Mijas, det højeste punkt i Sierra de Mijas 1150 m.o.h. Med udsigt mod syd over Middelhavet, solskin, men let diset, så ikke noget kig til Afrika den dag.
Bjergryggen mod vest fra Pico Mijas. Toppen i baggrunden hedder Cerro Barrientos, 1144 m.o.h., dvs. 6 m lavere end Pico Mijas.
Arbejdsvejen Camino del Llanillo de los Conejos mellem Pico Mijas og Alhaurin el Grande. Det er kun en betonvej allerøverst.
Ikke langt fra toppen går den orange vandresti fra til højre.
Ned ad den orange sti
På vej ned ad den orange vandresti.
Stien kaldes Sendero (eller Ruta) Pico Mijas på skiltene og på turistkontorets kort, men på det topografiske vandrekort og diverse turbøger kaldes stien for Senda Cañada del Pedregal. Det skal ikke være nemt.
På vej ned ad den orange vandresti.
Det er grusvejen Carril Nuevo, der ses et pænt stykke nede af bjerget.
Vi fortsatte ned ad den orange vandresti til venstre, men skulle nok have taget stien ned mod højre til Cerro Málaga. Herfra går den blå vandresti ned til Mijas Pueblo, og den tur har vi prøvet. Den er ikke så strabadserende som den orange vandresti viste sig at være.
Det forvirrede os, at der her vises af mod toppen Cerro Málaga og ikke passet Puerto Málaga, der ligger lige ved siden af. Men den blå vandresti har også skiftet navn fra Ruta Puerto Málaga til Sendero Cerro Málaga. Fandt vi bagefter ud af.
Den orange vandresti er stejl næsten hele vejen ned, så den er ret anstrengende for benene. Der er også meget grus og mange rullesten, så man let skrider og falder. Ikke en let rute.
Pludselig så vi igen blomstrende iris, lige som sidste forår på den røde vandresti.
Efter mere end 2 timers vandring fra toppen Pico Mijas når vi til det sted, hvor den orange vandresti krydser grusvejen Carril Nuevo. Som man kan se på stiskiltene, går man kun få meter på grusvejen, før den orange vandresti igen går fra, nedad.
Her løber den orange vandresti sammen med den grønne vandresti, mens vi kun har 600 m tilbage af den orange.
Næsten nede
Her ender den orange vandresti, dér hvor den røde vandresti starter, og der er endnu 350 m ned til Puerto Colorao og asfaltvejen mellem Mijas Pueblo og Coín.
Så er vi endelig nede ved Puerto Colorado og asfaltvejen. Så er der kun 1,5 km hjem.