Mijas Pueblo, den hvide by

Mijas Pueblo: Introduktion til byen

Introduktion til billeder og beskrivelser af 18 seværdigheder i Mijas

På turistkontoret i Mijas Pueblo udleveres gratis et kort over byen med beskrivelser af en tur rundt i byen til 18 seværdigheder.

Kortet er udmærket, men beskrivelserne på bagsiden er la-la - den danske udgave er desuden af og til noget spøjst oversat - og der er ingen billeder. Det prøver vi at råde lidt bod på her, med uddybende beskrivelse med billeder af de 18 seværdigheder. Samt nogle indledende billeder fra andre typiske steder i Mijas Pueblo.

Så kan du være lidt bedre forberedt til din egen rundtur i Mijas Pueblo. Mijas er en dejlig by at snuse rundt i. Vi gør det altid, når vi er der - og oplever stadig nyt.

 

Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb). Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 4-10 MB hver, kan tage lang tid at downloade!

Klik her for at se alle billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation.

 

Lille billede

Kortet over Mijas Pueblo, hvor den gule rute angiver turen rundt til de 18 seværdigheder.

På bagsiden, der ikke er med her, står korte beskrivelser af seværdighederne på 4 sprog. Man kan få en udgave med de 4 nordiske sprog, dansk, finsk, svensk og norsk. Oversættelsen er ikke lige god alle steder...


Lille billede

1) IMG_0087.jpg / 2018-02-02 12:48:24

 

Landsbyen Mijas Pueblo, den hvide by, ligger på en bjergskåning med udsigt over Middelhavet.


Lille billede

2) IMG_0089.jpg / 2018-02-02 12:57:34

 

De smalle, hvide gader - mange med trapper - er kendetegnende for Mijas.


Lille billede

3) IMG_0092.jpg / 2018-02-02 13:49:46

 

Hovedgaden i Mijas - den hedder lidt forskelligt i forløbet - er én af de få bilgader i byen. Her kan man køre gennem byen fra øst mod vest.

Picasso sidder udenfor det meste af året. Han er født i Málaga og har vist også én eller anden tilknytning til Mijas (ligesom flere andre steder i Spanien og Frankrig).


Lille billede

4) IMG_2625.jpg / 2019-09-18 13:15:33

 

Vejen vestpå ud af Mijas fra Forfatningspladsen.


Lille billede

5) IMG_1861.jpg / 2019-03-17 12:14:18

 

Springvand på Plaza Virgen de la Peña.


Lille billede

6) IMG_2822.jpg / 2019-10-22 11:28:24

 

Det kommunale marked i Mijas ligger lidt skjult i en sidegade tæt ved Forfatningspladsen (seværdighed 6).


Lille billede

7) IMG_2590.jpg / 2019-09-15 21:43:21

 

Mijas by night, set fra Restaurant Alarcons tagterrasse.