Bar El Niño ligger på Calle Campos i den allervestligste ende af Mijas Pueblo. Omlægningen af gaden i 2019 har givet et bredere fortov og derfor bedre udendørs serveringsmuligheder for vores lokalbar.
El Niño er primært en frokostbar. De har mange udmærkede tapas-retter.
Baren i El Niño. Bemærk "menukortet" over baren: Næsten alle tapasretterne kan fås både som "razíones" og som "media raziones", dvs. halv størrelse. En fuld ration er ofte et helt måltid i sig selv, så man kan rigelig nøjes med en halv portion, hvis man vil smage flere ting.
Porras er Mijas' anden lokale bar/restaurant. Den ligger på Plaza de la Libertad, hvor den spanske eller arbejderdelen af Mijas møder turistenden af byen, lige over for San Sebastián-kirken og den meget fotograferede gade, Calle San Sebastián. Derfor er det ikke ofte, man som her ser lutter ledige borde foran Porras.
Porras er vores yndlingssangriasted. Første gang vi bestilte sangria, rettede tjeneren vores bestilling af 2 glas til en kande. Et glas sangria koster 4½€, mens en kande med mindst 4 glas koster 11€. I hvert fald i 2019.
Den glimrende fisketapas på Bar Porras.
De velkendte ølstøvler på Porras.
Porras er også - og for de lokale primært - en bar. Her i december er vi også trukket indendøre.