Mijas Pueblo, den hvide by

Mijas Pueblo: Guidet tur rundt i byen

Billeder og beskrivelser af 18 seværdigheder i Mijas

Klik på billedet, og du ser en større kopi (omkring 100 kb)

Klik på filnavnet under billedet, og du ser originalbilledet - ca. 4-10 MB hver, kan tage lang tid at downloade!

Klik her for at se alle Mijas Pueblo-billederne i en karrusel, dvs. en slags slide show lige som en præsentation.

 

På turistkontoret i Mijas Pueblo udleveres gratis et kort over byen med beskrivelser af en tur rundt i byen til 18 seværdigheder.

Kortet er udmærket, men beskrivelserne på bagsiden er la-la - den danske udgave er desuden af og til noget spøjst oversat - og der er ingen billeder. Det prøver vi at råde lidt bod på her, med uddybende beskrivelse med billeder af de 18 seværdigheder. Samt nogle indledende billeder fra andre typiske steder i Mijas Pueblo.

Så kan du være lidt bedre forberedt til din egen rundtur i Mijas Pueblo. Mijas er en dejlig by at snuse rundt i. Vi gør det altid, når vi er der - og oplever stadig nyt.

 

Lille billede

Kortet over Mijas Pueblo, hvor den gule rute angiver turen rundt til de 18 seværdigheder.

På bagsiden, der ikke er med her, står korte beskrivelser af seværdighederne på 4 sprog. Man kan få en udgave med de 4 nordiske sprog, dansk, finsk, svensk og norsk. Oversættelsen er ikke lige god alle steder...


Lille billede

1) IMG_0087.jpg / 2018-02-02 12:48:24

 

Landsbyen Mijas Pueblo, den hvide by, ligger på en bjergskåning med udsigt over Middelhavet.


Lille billede

2) IMG_0089.jpg / 2018-02-02 12:57:34

 

De smalle, hvide gader - mange med trapper - er kendetegnende for Mijas.


Lille billede

3) IMG_0092.jpg / 2018-02-02 13:49:46

 

Hovedgaden i Mijas - den hedder lidt forskelligt i forløbet - er én af de få bilgader i byen. Her kan man køre gennem byen fra øst mod vest.

Picasso sidder udenfor det meste af året. Han er født i Málaga og har vist også én eller anden tilknytning til Mijas (ligesom flere andre steder i Spanien og Frankrig).


Lille billede

4) IMG_2625.jpg / 2019-09-18 13:15:33

 

Vejen vestpå ud af Mijas fra Forfatningspladsen.


Lille billede

5) IMG_1860.jpg / 2019-03-17 12:13:11

 

Plaza Virgen de la Peña, det store torv i Mijas, med kapellet Ermita del Calvario oppe i bjerget (seværdighed 18).


Lille billede

6) IMG_1861.jpg / 2019-03-17 12:14:18

 

Springvand på Plaza Virgen de la Peña.


Lille billede

7) IMG_2822.jpg / 2019-10-22 11:28:24

 

Det kommunale marked i Mijas ligger lidt skjult i en sidegade tæt ved Forfatningspladsen (seværdighed 6).


Seværdighed 1: Turistkontoret

Lille billede

8) IMG_0093.jpg / 2018-02-02 13:52:02

 

Seværdighed 1: Det store torv i Mijas, Plaza Virgen de la Peña, med rådhuset og turistkontoret i baggrunden.


Lille billede

9) IMG_1984.jpg / 2019-05-08 14:24:25

 

Turistkontoret på Plaza Virgen de la Peña.


Lille billede

10) IMG_1985.jpg / 2019-05-08 14:27:33

 

Turistkontoret på Plaza Virgen de la Peña (til venstre).


Lille billede

11) IMG_0082.jpg / 2018-02-02 12:19:11

 

Mange turister fragtes hver dag året rundt op til Mijas på éndages busture, hvor de bliver sat af ved Turistkontoret, hvorfra billedet her er taget.

På turistkontoret kan man gratis få udleveret by- og vandrekort samt diverse turistbrochurer, men det har kun åbent hverdage kl. 9-15.


Seværdighed 2: Æseltaxier

Lille billede

12) IMG_0084.jpg / 2018-02-02 12:28:32

 

Seværdighed 2: Æseltaxier - "Burro taxi" - er én af Mijas' store turistattraktioner, hvor de her står klar på byens store torv, Plaza Virgen de la Peña.

I begyndelsen af 1960'erne, da nogle arbejdere var på vej hjem på æselryg, blev de standset af turister for at blive fotograferet eller for at få en ridetur på æslet. Drikkepengene, de modtog, var næsten altid højere end en hel dagløn. På denne måde opstod en ny profession, og der er i dag mere end 60 æseltaxier i Mijas.


Lille billede

13) IMG_2698.jpg / 2019-10-13 13:28:50

 

Æslerne i Mijas er meget fredelige og har stor tiltrækningskraft på børn.


Lille billede

14) IMG_2811.jpg / 2019-10-20 15:39:23

 

Fortællingen om æseltaxierne i Mijas.


Lille billede

15) IMG_1883.jpg / 2019-03-20 16:56:37

 

Der er også en overdækket "stald" under torvet, hvor andre æseltaxier står opstaldet.

Dyreværnsforeninger er begyndt at komme med indvendinger imod de vilkår, som æseltaxierne i Mijas lever under, men det er lidt svært at vurdere rimeligheden af disse indvendinger.


Lille billede

16) IMG_2233.jpg / 2019-07-07 12:34:22

 

Turister på æseltur gennem Calle de Málaga i Mijas.


Lille billede

17) IMG_2370.jpg / 2019-07-25 17:17:22

 

Turister på æselryg ved San Sebastian-kirken i Mijas.


Lille billede

18) IMG_2373.jpg / 2019-07-25 17:23:44

 

Man kan også komme på hestetur rundt i Mijas.


Lille billede

19) IMG_2374.jpg / 2019-07-25 17:44:17

 

Hvis du vil få noget at vide om Mijas, skal du tage én af de elektrisk drevne tuk-tuk'er, som her i Calle de Coin i den vestlige ende af Mijas.


Lille billede

20) IMG_2372.jpg / 2019-07-25 17:21:45

 

En elektrisk tuk-tuk ved San Sebastian-kirken i Mijas.


Seværdighed 3: Kapellet Ermita de la Virgen del Peña

Lille billede

21) IMG_2569.jpg / 2019-09-10 18:04:08

 

Seværdighed 3: Kapellet Ermita de la Virgen del Peña ligger lige ved siden af turistkontoret og æseltaxierne.


Lille billede

22) IMG_1986.jpg / 2019-05-08 14:30:41

 

Skyggefuld plads med kølende springvand foran kapellet Ermita de la Virgen del Peña.


Lille billede

23) IMG_1988.jpg / 2019-05-08 14:31:52

 

Kapellet blev udhugget i bjerget af en Karmelitermunk i anden halvdel af det 17. årh. Der kan man se billedet af Virgen de la Peña, som er Mijas' skytshelgen. Billedet blev iflg. sagnet fundet i 1586 af to børnehyrder, der blev ført til stedet af en due.


Lille billede

24) IMG_1989.jpg / 2019-05-08 14:32:59

 

Inde i det lille kapel Ermita de la Virgen del Peña.


Lille billede

25) IMG_1990.jpg / 2019-05-08 14:33:58

 

Udstillinger bagerst i kapellet Ermita de la Virgen del Peña.


Lille billede

26) IMG_1991.jpg / 2019-05-08 14:34:13

 

Udstillinger bagerst i kapellet Ermita de la Virgen del Peña.


Lille billede

27) IMG_1992.jpg / 2019-05-08 14:34:36

 

Inde i kapellet.


Lille billede

28) IMG_1882.jpg / 2019-03-20 16:54:06

 

Kapellet Ermita de la Virgen del Peña ved siden af udsigtsstedet Mirador del Compas, set nedefra.


Seværdighed 4: Den gamle melmølle

Lille billede

29) IMG_2382.jpg / 2019-07-27 16:19:08

 

Seværdighed 4: En genskabelse af en gammel melmølle.


Lille billede

30) IMG_2381.jpg / 2019-07-27 16:18:26

 

Der er ikke altid åbent ind til melmøllen.


Lille billede

31) IMG_1993.jpg / 2019-05-08 14:40:37

 

Uden for melmøllen er der en gammel brønd med et æseldrevet, mekanisk trækværk, halvvejs inde i en grotte.


Lille billede

32) IMG_2383.jpg / 2019-07-27 16:21:12

 

En rekonstruktion af en "Horno", en traditionel udendørs brændeovn til at bage brød.

Den står som en del af seværdighed 4.


Seværdighed 5: Miniaturemuseet

Lille billede

33) IMG_1996.jpg / 2019-05-08 14:43:33

 

Seværdighed 5: Miniaturemuseet "Carromato de Mijas", et meget specielt museum med miniaturer fra mere end 50 forskellige lande, indsamlet af hypnotisøren Juan Elegido Millán, kendt som Professor Max.


Seværdighed 6: Plaza de la Constitución

Lille billede

34) IMG_0085.jpg / 2018-02-02 12:35:32

 

Seværdighed 6: Plaza de la Constitución er en hyggelig lille plads med restauranter, cafeer, turistbutikker, og et apotek.

Marmorarbejderen Galiano udfærdigede springvandsfortænen og bænkene på torvet af klippestykker, der blev skyllet ned ved en oversvømmelse 2. nov. 1884.


Lille billede

35) IMG_1911.jpg / 2019-03-20 18:09:26

 

Plaza de la Constitución set oppe fra det gamle fæstningstårn.


Lille billede

36) IMG_0872.jpg / 2018-11-23 15:39:12

 

Plaza de la Constitución set fra den anden ende, under et kaffe-pitstop.

Torvet har hele 2 hæveautomater - den, der ligger lige til højre (foran Farmacia, altså apoteket, under Popular), er byens billigste at hæve kontanter i!


Seværdighed 7: Det gamle fæstningstårn

Lille billede

37) IMG_1913.jpg / 2019-03-20 18:10:50

 

Seværdighed 7: Mijas' gamle fæstning blev bygget i Middelalderen oven på tidligere konstruktioner, der kan dateres tilbage til den fønisk-puniske æra. I dag er det kun resterne af et tårn, der står tilbage.

Fæstningstårnet er blevet restaureret i de seneste år.


Lille billede

38) IMG_1914.jpg / 2019-03-20 18:12:01

 

Forklaringstavle ved fæstningsruinen i Mijas. Sådanne tavler er opsat flere steder rundt om i byen.


Seværdighed 8: Tyrefægterarenaen

Lille billede

39) IMG_1904.jpg / 2019-03-20 17:55:00

 

Seværdighed 8: Indgangen til tyrefægterarenaen i Mijas, Plaza de Toros. Den blev bygget i 1900 af lokale beboere og indviet 8. september samme år.


Lille billede

40) IMG_1898.jpg / 2019-03-20 17:43:29

 

Det specielle ved tyrefægterarenaen i Mijas er den ovale form. I baggrunden ses Mijas' største kirke (seværdighed 9).


Lille billede

41) IMG_1899.jpg / 2019-03-20 17:45:34

 

Tyrefægterarenaen i Mijas med Sierra de Mijas i baggrunden. Det hvide kapel oppe i bjerget er Ermita del Calvario (seværdighed 18).


Lille billede

42) IMG_1903.jpg / 2019-03-20 17:53:29

 

Tyrefægterarenaen omfatter også et lille museum. Der skal betales entré for at komme ind på museet og arenaen.


Lille billede

43) IMG_1893.jpg / 2019-03-20 17:21:26

 

En lille model af Mijas' tyrefægterarena opstillet på bymuseet (seværdighed 14).


Lille billede

44) IMG_1894.jpg / 2019-03-20 17:22:39

 

En anden model af en tyrefægterarena opstillet på bymuseet (seværdighed 14). Her er der byttet om på rollerne!


Seværdighed 9: Kirken Immaculada Concepción

Lille billede

45) IMG_1906.jpg / 2019-03-20 17:57:24

 

Seværdighed 9: Immaculada Concepción, den største af de 3 kirker i Mijas.


Lille billede

46) IMG_1907.jpg / 2019-03-20 18:03:12

 

Springvand ved den store kirke Immaculada Concepción.


Lille billede

47) IMG_2695.jpg / 2019-10-13 12:10:21

 

Stensætning mellem den botaniske have (seværdighed 10) og kirken Immaculada Concepción udformet som planter, her en rose.


Lille billede

48) IMG_1905.jpg / 2019-03-20 17:56:32

 

Hovedskibet med alteret i kirken Immaculada Concepción.


Lille billede

49) IMG_1910.jpg / 2019-03-20 18:06:36

 

Bagsiden af kirken Immaculada Concepción.


Lille billede

50) IMG_2691.jpg / 2019-10-13 12:06:09

 

Friluftsscenen ved siden af kirken Immaculada Concepción og tyrefægterarenaen.


Seværdighed 10: Den botaniske have

Lille billede

51) IMG_0086.jpg / 2018-02-02 12:42:28

 

Seværdighed 10: Den botaniske have bag rester af den gamle fæstning og bymuren, hvor den oprindelige by lå.

Haveanlægget er designet, så der er blomster året rundt, og udsigtspunktet over Middelhavet og Fuengirola er efter sigende ét af de mest besøgte på Costa del Sol.


Lille billede

52) IMG_2688.jpg / 2019-10-13 12:02:01

 

Den gamle bymur og den botaniske have.


Lille billede

53) IMG_2689.jpg / 2019-10-13 12:03:22

 

Skilte i den botaniske have viser planternes navne, og hvorfra de kommer.


Lille billede

54) IMG_2690.jpg / 2019-10-13 12:05:04

 

Kølende vandanlæg i den botaniske have.


Lille billede

55) IMG_2682.jpg / 2019-10-13 11:52:23

 

Spændende, dybe kløfter i den botaniske have.


Lille billede

56) IMG_2685.jpg / 2019-10-13 11:55:43

 

Kløfterne i den botaniske have benyttes ofte af lokale til bjergklatring.


Seværdighed 11: De gamle smedjegrotter

Lille billede

57) IMG_1872.jpg / 2019-03-20 16:34:07

 

Seværdighed 11: Den gamle smedjes grotter blev fundet, da den gamle smedje blev revet ned. Kommunen besluttede at bevare og vise dem frem, da de er karakteristiske for mange af husene i Mijas.


Lille billede

58) IMG_2624.jpg / 2019-09-18 12:49:50

 

I sommeren 2019 blev pladsen foran kældrene/grotterne renoveret.


Lille billede

59) IMG_1875.jpg / 2019-03-20 16:35:16

 

Sådanne grotter eller huler er blevet brugt som stalde for husdyr og som opbevaringssteder, da de holder en konstant temperatur året rundt.


Lille billede

60) IMG_1873.jpg / 2019-03-20 16:34:20

 

Udsmykning i den ene af smedjegrotterne.


Lille billede

61) IMG_1874.jpg / 2019-03-20 16:34:59

 

Der er 3 grotter åbne for offentligheden.


Seværdighed 12: Plaza de los Siete Caños og Santa Ana-kirken

Lille billede

62) IMG_1870.jpg / 2019-03-20 16:30:11

 

Seværdighed 12: Plaza de los Siete Caños, en lille plads i den vestlige, spanske ende af Mijas, med den lille Santa Ana-kirke. Kirken blev opført i begyndelsen af 1700-tallet.


Lille billede

63) IMG_1871.jpg / 2019-03-20 16:30:49

 

Kilden Los Siete Caños (de 7 udspring) foran Santa Ana-kirken er fornylig blevet restaureret og har fået status af nationalt kulturarvsmonument.

Det springer ikke altid, uden for turistsæsonen kun om dagen.


Lille billede

64) IMG_2675.jpg / 2019-10-13 11:15:04

 

Los Siete Caños (de 7 udspring) foran Santa Ana-kirken.


Lille billede

65) IMG_2565.jpg / 2019-09-10 16:39:30

 

I september er der lukket ned til de 7 udspring, fordi pladsen bruges ved en procession gennem byen under byfesten 8. september.

Der åbnes igen, når byfesten er overstået.


Lille billede

66) IMG_1862.jpg / 2019-03-18 17:12:16

 

Kirkerummet med alteret i Santa Ana-kirken.


Seværdighed 13: Kapellet San Sebastian

Lille billede

67) IMG_1917.jpg / 2019-03-20 18:27:34

 

Seværdighed 13: Kapellet San Sebastian lige ved siden af Bymuseet (seværdighed 14). Kapellet blev bygget i slutningen af 1600-tallet, samtidig med hovedgaden i Mijas, som løber forbi kirken.


Lille billede

68) IMG_1916.jpg / 2019-03-20 18:25:46

 

Det lille kirkerum og alter i San Sebastian-kapellet.


Lille billede

69) IMG_0099.jpg / 2018-02-02 17:49:55

 

San Sebastian-gaden, som starter lige ved siden af San Sebastian-kapellet. Det er den mest turistede og mest fotograferede gade i Mijas (nogle påstår på hele Solkysten). Her ligger der rigtig mange restauranter.


Seværdighed 14: Bymuseet

Lille billede

70) IMG_1886.jpg / 2019-03-20 17:09:21

 

Seværdighed 14: Casa Museo, bymuseet i Mijas, en slags etnografisk museum.

Man betaler en lille entré for at komme ind.


Lille billede

71) IMG_1887.jpg / 2019-03-20 17:12:06

 

Vinpresser og vintønder i bymuseet.


Lille billede

72) IMG_1895.jpg / 2019-03-20 17:31:51

 

Gamle landbrugsredskaber i bymuseet.


Seværdighed 15: Centret for moderne kunst

Lille billede

73) IMG_1930.jpg / 2019-03-22 17:54:40

 

Seværdighed 15: Centret for moderne kunst i Mijas (Centro de Arte Contemporáneo (CAC) de Mijas) ligger på hovedgaden i Mijas og blev indviet i september 2013. Der er 3 udstillingssale, og man skal betale entré for at komme ind.


Lille billede

74) IMG_1928.jpg / 2019-03-22 17:42:50

 

Den ene udstillingssal i CAC er en permanent udstilling af Picasso-værker, herunder den efter sigende næstvigtigste Picasso-keramiksamling i verden.


Lille billede

75) IMG_1929.jpg / 2019-03-22 17:45:24

 

Den anden permanente udstillingssal i CAC er med værker af Salvador Dali.


Seværdighed 16: Rådhuset

Lille billede

76) IMG_0915.jpg / 2018-12-19 17:18:34

 

Seværdighed 16: Det julesmykkede rådhus på det store torv, Plaza Virgen de la Peña, i Mijas: Feliz Navidad!


Seværdighed 17: Udsigtspunktet fra bjergene

Lille billede

77) IMG_0883.jpg / 2018-11-23 16:32:42

 

Seværdighed 17: Udsigtspunktet "Mirador de la Sierra" med Middelhavet og Fuengirola til venstre.


Lille billede

78) IMG_0876.jpg / 2018-11-23 16:23:04

 

Ikke langt fra udsigtspunktet på omfartsvejen nord om Mijas ligger udgangspunktet for vandreture i bjergene oven for Mijas.


Lille billede

79) IMG_0880.jpg / 2018-11-23 16:27:29

 

Starten af vandreruterne, hvoraf mange først går op til kapellet Ermita del Calvario (seværdighed 18).


Seværdighed 18: Kapellet Ermita del Calvario

Lille billede

80) IMG_2039.jpg / 2019-05-12 12:19:22

 

Seværdighed 18: Kapellet Ermita del Calvario oppe på bjerget oven for byen Mijas, bygget i 1710, kun åbent fredage i fasten og første fredag i marts.


Lille billede

81) IMG_2041.jpg / 2019-05-12 12:20:44

 

Kapellet Ermita del Calvario med en flot udsigt mod Middelhavet og Afrika (i klart vejr).


Lille billede

82) IMG_2819.jpg / 2019-10-20 17:08:27

 

Sådan ser Kapellet Ermita del Calvario ud indvendigt.


Lille billede

83) IMG_2820.jpg / 2019-10-20 17:09:48

 

Vandrestierne i Sierra de Mijas fortsætter på den anden side af kapellet.


Lille billede

84) IMG_1891.jpg / 2019-03-20 17:19:31

 

En lille model af kapellet Ermita del Calvario, opstillet på bymuseet (seværdighed 14).


Lille billede

85) IMG_2094.jpg / 2019-05-16 12:13:40

 

På vejen op til det lille bjergkapel Ermita del Calvario i baggrunden er der 14 jernkors for at vise vej. Her er vi ved jernkors 12. De starter nede i Mijas Pueblo ved Kapellet San Sebastian (seværdighed 13).


Lille billede

86) IMG_2590.jpg / 2019-09-15 21:43:21

 

Mijas by night, set fra Restaurant Alarcons tagterrasse.